Gjessø den 27. maj 2011     

                                                                                                                                                                                                  

Projekt ”Gjessøs Børn”:

 

Sammenhæng:

I henhold til beslutningen på Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. april 2011 fremsendes hermed

projektbeskrivelsen for samarbejdet mellem børnehave, skole og fritidstilbud i Gjessø.

Gjessø Børnehave og Gjessø Skole og Fritidstilbud er allerede en fysisk sammenbygget enhed og overordnet

ønsker vi at udvide det nuværende samarbejde til et forpligtende pædagogisk samarbejde (den røde tråd)

mellem børnehave, fritidstilbud og skole, for derved at sikre kontinuitet og naturlige overgange i børnelivet

fra 3 til 13 år i Gjessø. Vi ønsker ligeledes at videreudvikle forståelsen af, at børnehave, fritidstilbud og skole

er en samlet organisation, som bygger på en stærk lokal forankring og engagerede og fagligt dygtige

medarbejdere.

Børn udvikler og lærer på mange forskellige måder og i forskellige hastigheder. Fælles viden og fælles

opfattelse af de mange begreber hos alle voksne (både personale og forældre) er en forudsætning for at

kunne håndtere det enkelte barns optimale udvikling. En lige så vigtig forudsætning for barnets udvikling er

det engagement og den positive involvering, som de voksne går til denne opgave med. Dette engagement

skabes især gennem personalets og forældrenes ejerskab til hele projektet.

Disse ønsker kan muliggøres gennem skabelsen af en fælles kulturforståelse, engagement og begejstring

hos personalerne og forældrene og et formaliseret samarbejde mellem institutionerne.

 

Fælles kulturforståelse:

Mål:

• at formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn,

forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der

gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra 3 til 13 år.

Den røde tråd er f.eks. fælles opfattelse af begreber som mobning, tidlig læseindsats, motorisk træning,

fælles evalueringsforståelse (f.eks. SMTTE modellen), læringsteorier og metoder, som bygger på en fælles

forståelse af barnets forskellige udviklingstrin og de behov, der kendetegner det enkelte barn. Dermed

tydeliggøres institutionernes kompetencer og de faglige områder, hvor vi kan lære af hinanden.

 

Tiltag:

• Den faglige og organisatoriske fællesforståelse styrkes yderligere gennem fælles personalemøder

og et fælles MED system.

• Gennem formulering af en tydelig progression fra den ene afdeling til den anden, vil både børn,

forældre og personale vide, hvilke forpligtigelser og forventninger de forskellige grupper kan have

til hinanden.

Tegn: (succeskriterier)

• At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen.

• De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og

pædagogiske kompetencer.

• Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med

børnehaveklasselederen, lærere i 1. klasse og de pågældende klassepædagoger.

• Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor

der mangler personale.

• Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside.

• Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre

skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling.

• De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner.

• Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole.

• Vi har barn til barn læring.

• Vi har ”en ven på skolen” ordninger.

• Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole.

• Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling.

• Vi har fælles ture for børnehave og skole.

 

Engagement og begejstring hos personale og forældre:

Mål:

• at skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og

fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den

enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. 

 

3

Tiltag:

• Ejerskabet kan styrkes gennem en samlet forældrebestyrelse for børnehave og skole.

• Skabe mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner.

• Medinddrage alle aktører i udarbejdelsen af den røde tråd.

• Vi har én hjemmeside for børnehave, skole og fritidstilbud.

Tegn: (succeskriterier)

• Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet.

• Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner.

• Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud.

• Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt

ligestillede (faglige netværk).

• Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle

relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft.

 

Formaliseret samarbejde:

Mål:

• at udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og

tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner.

I projekt ”Gjessøs Børn” organiseres børnehave, skole og fritidstilbud i en organisation under et

ledelsesteam bestående af skoleleder, børnehaveleder, skolefritidsleder og viceskoleleder.

Ledelsesteamet forestår i et ligeværdigt samarbejde de ledelsesfunktioner, der allerede er gældende for de

pågældende ledelsesområder. Skolelederen er den øverste ansvarlige med reference til

forvaltningscheferne.

Formålet er at skabe nærhedsledelse til gavn for børn, forældre og personale og at udnytte de enkelte

lederes kompetencer og specielle evner til gavn for hele organisationen.

Arbejdet hermed kan på sigt måske fremvise nye måder at organisere den samlede ledelse for de

nuværende institutioner.

Et formaliseret samarbejde mellem de forskellige personalegrupper indebærer, at samarbejde og faglig

udvikling er en ”skal” opgave, som alle har en forpligtigelse til at bidrage til.

Det er derfor naturligt, at skolens læsevejleder og børnehavens sprogansvarlige er aktive i forhold til

sprogudviklingen hos de mindre børn, ligesom det er naturligt at skolens sekretær og viceskoleleder 

administrere hele organisationens økonomi. På sigt vil det også være naturligt at udvide samarbejdet til

dagplejerne i lokalområdet. Et samarbejde f.eks. byggende på en fælles rød tråd og ned til en praktisk

udnyttelse af lokaler i børnehaven og skolen.

 

Tiltag:

• Ugentlige fælles ledelsesmøder.

• Udfærdigelse af fælles institutionsaftaler.

• Udarbejde fælles spind og en fælles kvalitetsrapport, og dermed lave et samlet bidrag til den nye

fælles kommunale kvalitetsmodel.

Tegn: (succeskriterier)

• Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget,

men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af

begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for

frivillig indsatser.

• Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet.

 

Evaluering:

Vi forventer, at forvaltningerne evaluere os i forhold til ovenstående mål, tiltag og tegn.

Vores egen evaluering er en løbende evaluering på de fælles personalemøder og fælles ledelsesmøder og

en årlig evaluering i form af udarbejdelse af en fælles institutionsaftale og et fælles bidrag til vores interne

kvalitetsrapport og til den fælles kommunale kvalitetsmodel.

 

Ressourcer:

Projekt ”Gjessøs Børn” kræver en meget aktiv indsats af forældre, ledelser og personaler.

Vi forventer at kunne løfte opgaven inde for de ressourcemæssige rammer, der stilles til rådighed for de

nuværende institutioner: børnehave, skole og fritidstilbud.

Vi håber selvfølgelig, at vi kan trække på de fag- og proceskonsulenter, som Silkeborg Kommune allerede

råder over.

 

På forældrebestyrelsernes og ledelsernes vegne

Annette V. Petersen og Mogens Dam